Klare, gådefulde digte om kærlig overgivelse, det bundløse mørke og barndommens nuancer.
Helikopter igen, vi er to byer forbundne. Paddehat, tvilling, man kan drukne, det er vandet, der er uhyggeligt. Feltet af genskin midt i pupillen, spejlingen siger intet om dybden. Dagene synker næsten forsagte. Der er et kærtegn, en skønhed, dit ansigt, et sejl ved en hjemkomst.
