Den 5. plage

Den 5. plage

Opis książki

Hvad nu, hvis to seje og fandenivoldske veninder får mistanke om et biologisk terrorangreb i København?

En ung kvinde myrdes på brutal vis og smides i Københavns havn. Kort efter modtager hendes kollega, forskeren Selma Eliassen, en mystisk mail og begynder at undersøge sagen nærmere. Inden længe bliver hun via sit arbejde på Epidemiologisk Institut involveret i en sag om potentiel biologisk terror i København, der kommer til at få kraftige indvirkninger også på hendes eget privatliv.

Sideløbende bliver hendes veninde Lisa Brodersen chikaneret af sin psykisk ustabile, voldelige eksmand, der tilsyneladende har sat sig for at vinde hende tilbage, koste hvad det vil.

Vil Lisa være i stand til at ryste sin voldelige forfølger af sig? Og er København virkelig truet af et forestående biologisk terrorangreb? Eller vigtigere endnu: Vil det lykkes Selma og hendes kollegaer at afværge det?

De to uafhængige og stærke veninder kastes begge ud i hæsblæsende udfordringer i et plot, der involverer mord, jalousi, islamistisk fanatisme, misbrug af psykofarmaka, biologisk terror, smitte med dødbringende bakterier og meget mere...

"Lotte Petri skriver charmerende, og hun har et godt greb om at stille sine brikker op og længst muligt at holde skarpe pointer i baghånden. Der er gode overraskelser undervejs, en kløgtig tegning af personerne – ikke mindst protrætterne af Selma og hendes nærmeste medarbejdere – og snert i beskrivelsen af det videnskabelige miljø og dets indædte kamp mod tåbelige bureaukrater. Samlet er det en lovende debut." – Kristelig Dagblad

Lotte Petri debuterede i 2009 med krimien Den 5. plage, der blev nomineret til Danske Banks Debutantpris. Siden har hun udgivet flere værker, bl.a. tre bøger i den anmelderroste Selma-serie og den digitale serie Black notice, der er blevet oversat til flere sprog. I serien om knogleekspert Josefine Jespersen i hovedrollen er udgivet Djævelens værk og Maskemanden.

Co myślą inni

Recenzje Den 5. plage